Fuldkornspartnerskabet

Pandekager med fuldkorn

40 minutter
Desserter
16 stk
Pandekager er altid en vinder. Det er nemt, børnevenligt, smager fantastisk og føles som ægte forkælelse. Pandekagerne bliver kun bedre af at få lidt fuldkorn i, og vi lover at både voksne og børn vil elske dem! Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Ingredienser  

  • 80 g hvedemel
  • 40 g finvalsede havregryn
  • 40 g groft rugmel
  • 2 æg
  • 3 dl mælk gerne kærnemælk
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk bagepulver m. top
  • 20 g smør
  • 1 knsp salt

Sådan gør du 

  • Æg, mælk og sukker piskes sammen.
  • Smørret smeltes på panden og hældes langsomt i dejen under omrøring.
  • Mel, havregryn, bagepulver og salt blandes for sig og røres derefter i dejen. Kom ca. ½ dl dej på panden ad gangen, så fås omtrent 16 små luftige pandekager.
  • Serveres med fx skyr, sirup og bær.

Tip

  • Til en morgenmad deluxe med pandekager vil frisk frugt, en fuldkornsbolle eller en skive ristet rugbrød med lidt god ost gøre sig godt.