Rugbrødsburgere

Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Denne opskrift er udviklet i et samarbejde mellem Hjerteforeningen og Nordea-fonden til projekt ”Børnebørnenes Madværksted". Læs mere om projektet her.

Fremgangsmåde

Skær tomater og løg i skiver. Skyl og slyng salaten. Snit den groft. Skær skrællen af mangoen. Skær frugtkødet fra stenen og skær det i skiver. Fjern skræl og sten fra avocadoen og skær den i skiver.

Form 4 store flade bøffer af oksekødet og hak dem med kniven på begge sider. Varm olien op og brun bøfferne på begge sider. Krydr med salt og peber.

Rist rugbrødet og smør lidt mangochutney på rugbrødet. Byg sandwichen op med salat i bunden, derefter bøf, tomat, mango, avocado og løg. Læg en skive rugbrød på toppen.

Ingredienser

3 stk. tomater 1 stk. rødløg 1 stk. salathoved, fx frillice- eller hjertesalat 1 stk. mango 1 stk. avocado 500 gram hakket oksekød max 10 % 1 spsk. olivenolie Salt Peber 8 stykker rugbrød 1½ dl mangochutney

Flere hovedretter med fuldkorn