Grønkålstærte med svampe og hasselnødder

Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Lækker og smagfuld tærte med ingredienser fra den danske efterårssæson og med sprød fuldkornsbund.

Fremgangsmåde

Dej: Bland alle ingredienserne og saml dejen. Lad dejen hvile på køl i ca. 30 minutter. Rul dejen ud, læg den i et smurt tærtefad og forbag dejen i ca. 10 minutter ved 200 grader.

Fyld: Snit løget og hak grønkål, hasselnødder og champignon. Varm en pande op med olie og svits først hvidløg, løg og champignon. Tilsæt derefter grønkål og lad det svitse med. Til sidst slukkes panden og hasselnødder vendes i. I en ny skål piskes hytteost, æg, skyr, salt, peber og muskatnød. Alle ingredienserne blandes og hældes i den forbagte tærtedej. Bag tærten ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Tip

Ønsker man at tilføje kød, prøv da med skinke eller bacon.


Ingredienser

1 tærte
1 dl yoghurt 2 spsk. rapsolie 90 g rugmel 90 g hvedemel (en fuldkornsvariant kan også anvendes) ½ tsk. salt
Fyld
1 løg 120 g grønkål 7 champignon 2 fed hvidløg 1 dl hytteost 3 æg 1 dl yoghurt 1 tsk salt peber muskatnød 60 gram hasselnødder

Flere hovedretter med fuldkorn