Fuldkornsbulgur

Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.

Fremgangsmåde

Start med at svitse krydderierne af i olie, hvorefter hakket løg og knust hvidløg tilsættes og svitses et par minutter. Tilsæt derefter finthakket chili, auberginer i tern, flåede tomater, tørrede abrikoser, bulgur og vand. Det hele simrer indtil bulguren er færdig, omkring 15-20 minutter. Til sidst smages til med sirup, salt, peber og eventuelt flere krydderier hvis man kan lide det ekstra krydret.

Tip

Bulguren kan spises både varm, lun og kold.

Ingredienser

4 personer
1 spsk. olie 1 spsk. paprika 1 tsk. spidskommen 1 løg 2 fed hvidløg 1 chili ½ aubergine 1 ds. flåede tomater (400 g) 60 g abrikoser (rosiner, figner eller dadler kan også sagtens bruges) 200 g fuldkornsbulgur 1 dl vand ½ spsk. sirup en knivspids salt peber

Flere hovedretter med fuldkorn