Tarteletbunde med fuldkorn

Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Fremgangsmåde

Skær smørret i små stykker og smuldr det med mel og salt. Tilsæt dernæst ægget og ælt dejen til ingredienserne har samlet sig.

Form dejen til en tyk skive, pak den i plastfilm og læg den i køleskabet i 1 time.

Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud på et meldrysset bord. Rul dejen til ca. 3 mm tykkelse og udstik runde dejplader, der er tilpas store til at dække ydersiden af de souffle-forme/ramekiner, som tarteletterne skal bages omkring.

Placér dejpladerne over hver sin souffle-form/ramekin med bunden op og fold dejpladerne om formenes sider. Saml den resterende dej og gentag processen, indtil dejen er brugt.

Prik tarteletterne i bunden med en gaffel og sæt de omvendte forme på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bages ved 200 grader i 15 minutter.

Ingredienser

6-8 stk
200 g fuldkornsspelt eller hvedemel 150 g smør 1 stk æg 1/2 tsk salt

Flere opskrifter med fuldkorn