Jordbærsalat med hvedekerner

Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Fremgangsmåde

Bring hvedekernerne i kog, lad dem simre i ca. 15 min. og sæt dem på køl. Rens jordbær, salat og radiser. Skær jordbær i kvarte og vend dem med de afkølede hvedekerner, salaten, basilikum og radiser i skiver. Til dressingen blandes citronsaft med fløde og smages til med salt og peber. Umiddelbart inden servering dryppes dressingen over salaten.

Tip

Gør sig godt som tilbehør til sommerens grillmad, fx koteletter.


Ingredienser

4 personer
150 g knækkede hvedekerner 200 g jordbær en god håndfuld grøn salat (fx baby leaves el. hjertesalat) 5-6 radiser en lille håndfuld frisk basilikum
Dressing
3 spsk. piskefløde 2 spsk. citronsaft en knivspids salt peber

Flere opskrifter