Fyldig melonsalat

Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Fremgangsmåde

Pastaen koges efter anvisning på emballagen og afkøles. Broccolien deles i små buketter, der koges i letsaltet vand i ca. 2 min. og afkøles. Spidskålen halveres, og stokken skæres fra. Kålen snittes fint. Forårsløgene snittes fint. De soltørrede tomater skæres i tynde strimler. Melonen skrælles, og kernerne tages ud. Kødet skæres i små tern. Ingredienserne til marinaden piskes sammen. Marinaden hældes over grøntsager og frugt lige inden servering.

Servering

Den fyldige melonsalat serveres f.eks. til grillet kød, fisk eller fjerkræ evt. sammen med fuldkornsbrød.


Ingredienser

4 persoer
150 g fuldkornspasta 1 bundt broccoli (ca. 350 g) ½ spidskål (ca. 300 g) ½ bundt forårsløg (ca. 50 g) 8-10 soltørrede tomater (ca. 50 g) ½ moden cantaloupe melon (ca. 200 g)
Marinade
2 spsk. æblecidereddike 1 spsk. olie 1 spsk. vand 1 tsk. brun farin en knivspids salt

Flere opskrifter med fuldkorn