Fuldkornspizzasnegle

Denne opskrift lever ikke op til fuldkorslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt salt og olie, hvorefter mel tilsættes lidt efter lidt – rør først med en grydeske, og ælt derefter dejen godt, på et meldrys-set bord. Rul dejen ud, til den er ca. 40 x 20 cm. Sørg for, at dejen har rigeligt mel under sig.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft og lad dejen hæve i ca. 20-30 minutter.

Forbered fyldet ved at røre mosede tomater, salt, peber og hvidløg sammen. Hak peberfrugt og løg.

De mosede tomater fordeles ud i et tyndt lag på dejen, hvorefter løg, peberfrugt og skinke fordeles på dejen. Drys til sidst med oregano.

Rul dejen samme til en roulade, og skær ca. 20 snegle ud. Sneglene fordeles på en bageplade med bagepapir.

Tryk sneglene sammen, så fyldet ikke falder ud under bagningen, og pensl med æg. Drys med mozzarella, og bag sneglene i ca. 20 min, indtil osten er smeltet og sneglene lysebrune i kanten.

Ingredienser

ca. 20 stk.
Dej
50 g gær 3 dl vand 2 spsk. olie 200 g fuldkornslogomærket hvedemel 300 g fuldkornslogomærket durummel
Fyld
½ tsk. salt peber 1 fed hvidløg, presset 100 g skinke- eller kyllingestrimler 1 peberfrugt 1 lille løg 100 g mozzerallaost 1 æg

Spis 75 gram fuldkorn om dagen

Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 gram om dagen.

Over 22.000 følgere på Facebook

facebook alt
Få de seneste opskrifter og deltag i konkurrencer og events.

Flere opskrifter med fuldkorn