Frugtig grønkål i kerner

Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.

Fremgangsmåde

Kog rugkernerne ca. 15 minutter indtil de er møre, men de må gerne have lidt bid. Skyl dem i koldt vand. Bland dem herefter med 1 spsk. olie. Fjern stilken og rens grønkålen. Hak grønkålen fint. Hak derefter rødløget fint og bland sammen med rugkernerne og grønkålen. Skær æblerne i tynde skiver og appelsinerne i små stykker, gerne uden hinden. Kom æble og appelsinstykkerne sammen med resten af salaten. Lav dressingen ved at blande citronsaft med olie, sirup samt et knivspids salt og hæld dressingen ud over salaten. Til sidst hakkes lidt mandler som salaten toppes med.

Tip

Serveres for eksempel som tilbehør til kylling eller som frokostsalat.

Ingredienser

4 personer
150 g rugkerner 1 lille rødløg 4 blade grønkål 2 æbler 2 appelsiner 1 spsk. olie mandler til pynt
Dressing
1½ spsk. koldpresset olie 1½ spsk. citronsaft 1 tsk. sirup en knivspids salt

Flere opskrifter med fuldkorn