Skyrboller med valnødder

Denne opskrift lever ikke op til fuldkorslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Fremgangsmåde

Lun vandet, og rør gæren ud i det. Hak valnødderne groft.

Bland alle ingredienserne, men hold lidt af hvedemelet tilbage, og ælt dejen godt igennem. Tilsæt det sidste hvedemel hvis dejen er for klistret. Stil dejen til hævning, tildækket, et lunt sted i ca. 45 min.

Slå dejen ned og form den til 20 boller. Sæt dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 30 min. Pensl bollerne med skyr blandet med lidt vand.

Bag bollerne ved 200˚ C i 15-20 min. på næstøverste ovnrille. Afkøl dem på en bagerist.

Server skyrboller med valnødder til morgenmad eller mellemmåltid.

Du kan fryse skyrboller med valnødder.

Tip

Du kan bruge fuldkornshvedemel i stedet for fuldkornsspeltmel.

Ingredienser

20 stk.
4 dl vand 1 pk. gær 50 g valnødder 250 g skyr 1 tsk. salt 1 tsk. flydende honning eller sukker 1 spsk. flydende fedtstof 400 g fuldkornslogomærket speltmel 325 g hvedemel
Pensling
1 spsk. skyr

Flere brød og boller med fuldkorn