Fougasse med tomat og urter

Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet

Denne opskrift er udviklet af Kitchen By Eve

Sådan gør du:

Rør gæren ud i vandet, og tilsæt salt og olivenolie. Ælt de tre typer mel ind i dejen, lidt af gangen.

Hak krydderurterne fint, og skær tomaterne ud i små stykker. Tilsæt urter og tomater til dejen.

Dæk dejen til med film og sæt den i køleskabet til næste dag.

Tag dejen ud, og tænd for ovnen på 175 grader (varmluft).

Del dejen op i 10 små boller, og drys bordet med lidt mel. Rul hver enkelt bolle ud, til den er ca. 1-1,5 cm tyk, og formet som en oval (det skal ligne et blad i sidste ende).

Skær nu et mønster i dejen med en skarp kniv; først langs midten, siden med 2 små snit i hver side.

Læg brødene op på en plade med bagepapir, pensl med æg eller olie og drys med lidt havsalt.

Bag brødene i midten af ovnen i ca. 8 minutter - hold øje med dem undervejs, de skal være let brune i kanterne og give slip på papiret.

Tip!

Hvis du ikke vil vente til næste dag, kan du tilsætte 10 g. gær i stedet for 5, blande det op med lunkent vand og lade dejen hæve et lunt sted i 1-1,5 timer før du former den til de små brød.

Ingredienser

5 gram Gær 4,5 dl Koldt vand 8 gram Salt 1 spsk Olivenolie 200 gram Fuldkornshvedemel + lidt ekstra til æltning 150 gram Tipo 00 hvedemel 150 gram Fuldkornsrugmel 2 håndfulde Krydderurter, fx. rosmarin og timian 5 Soltørrede tomater i olie

Flere brød og boller med fuldkorn