Dobbelt op på fuldkorn

Danskerne spiser nu i gennemsnit 55 gram fuldkorn om dagen, og 27 % får nu den anbefalede mængde. Det er næsten dobbelt så meget fuldkorn som før Fuldkornkampagnens start.

Danskerne har for alvor taget budskabet om at spise mere fuldkorn til sig, og indtaget af fuldkorn er steget markant de sidste år. Det viser en midtvejsmåling fra den seneste kostundersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har foretaget. Danskerne spiser nu i gennemsnit 55 gram fuldkorn om dagen, og 27 pct. får nu den anbefalede mængde.

”Tallene viser, at det er muligt at fremme bedre kostvaner ved at gøre det nemt og synligt når maden er sundere. Det er ganske enkelt blevet meget nemmere for danskerne at få mere fuldkorn bl.a. ved hjælp af fuldkornslogoet og Nøglehulsmærket. Det er en meget glædelig udvikling”, siger Fødevareminister Mette Gjerskov.

Fælles indsats

Hos Fuldkornspartnerskabet er man ikke i tvivl om, at den positive udvikling skyldes den fælles indsats på tværs af organisationer, som er grundlaget for partnerskabets arbejde. ”Det resultat, vi ser nu, kunne ikke lade sig gøre, hvis indsatsen kun havde været forankret i én organisation. Styrken er, at vi er 31 virksomheder, Fødevarestyrelsen og sundheds NGO’er, som arbejder sammen om at få danskerne til at spise mere fuldkorn, og at vi hver især bidrager med hver vores styrker” siger Niels Brinch-Nielsen, som er bestyrelsesformand for Fuldkornspartnerskabet.

Læs mere om den gode nyhed her og læs DTU’s rapport her.

Kampagneleder

Rikke Iben Neess rikn@di.dk +45 30 38 15 36

Over 22.000 følgere på Facebook

facebook alt
Få de seneste opskrifter og deltag i konkurrencer og events.

Flere nyheder

Brød og akrylamid
29. maj 2013
Hvordan hænger brød og akrylamid sammen? Og er det farligt at spise brød?
Spring ud i et fuldkornsforår
2. april 2013
Der er masser af fuldkorn i forårsluften, så spring ud i fuldkornsbølgen!
Hvorfor gå glip af noget, når du kan få det hele med?
9. november 2011
Fodboldspilleren Mathias "Zanka" Jørgensen stiller op for fuldkorn.
Fuldkorn får sin egen mærkedag
18. oktober 2012
Fuldkornspartnerskabet tager på roadtrip landet rundt.
Fuldkorn til dig i maj!
13. maj 2012
Fuldkorn morgen, middag og aften
Havregryn for alle
7. maj 2012
Hvorfor skal man spise havregryn?