Årets Fuldkornsdag 2019

Årets Fuldkornsdag 2019 løber af stablen d. 18. januar. Dagen sætter fokus på fuldkorn, og alle der har lyst til at deltage er velkommen.

 

 

 

Inspiration

Der er mange måder at holde en festlig fuldkornsdag. Vores eneste krav er at der er fokus på fuldkorn.

Inspirationskatalog til Årets Fuldkornsdag Vi har samlet inspiration og ideer til at gøre Årets Fuldkornsdag ekstra festlig.

For alle deltagere
• Server masser af fuldkorn. Fuldkorn kan indgå i alle dagens måltider. Både morgen, middag, mellemmåltider og aften.
• Kend dine fuldkorn. Kender I forskellen på de forskellige typer fuldkorn?
• Fuldkornsquiz. Tag evt fuldkornspartnerskabets fuldkornsquiz
• Lav fuldkornsbanko. Præmierne kan være fulde af fuldkorn
• Pynt op med kampagnematerialerne

For daginstitutioner
• Spil og syng med på fuldkornstogsangen. Sangen er Fuldkornspartnerskabets nye børnesang.
• Bag med fuldkorn. Find inspiration på fuldkorn.dk
• Tal med børnene om fuldkornstyperne - Havre, rug, hvede og byg
• Tag på tur. Selvom der ikke står korn i januar, kan de store marker alligevel være et flot syn, og frisk luft er en god appetitvækker til en fuldkornsfrokost.

For detailhandlen
• Lav gode tilbud på fuldkornsprodukter
• Eksponer fuldkorn på spændende måder, som kan inspirere forbrugeren til nye retter med fuldkorn
• Smagsprøver

For bagerier
• Byt-til-Nyt! Kunderne medbringer den gamle endeskive, bolle eller lign. og får den byttet til en ny bolle eller brød.

Laver I noget særligt på Årets Fuldkornsdag? Vi vil meget gerne høre om det, så vi kan dele det med de andre. Send jeres ideer til Karen Borg, kavb@di.dk.

UDSOLGTE MATERIALER

Vi har udsolgt af malebøger og vognmønter. Det er stadig muligt at bestille opskriftspostkort (5 forskellige) samt plakater. For bestilling kontakt Kampagnekoordinator, Karen Borg på kavb@di.dk eller 30 23 49 33.

Kampagnepakker

Kampagnepakkernes indehold

Pakke 1:
Denne pakke anbefales til daginstitutioner, bagerier, mindre supermarkeder og andre virksomheder hvor der bl.a. er deltagende børn og/eller forældre.

Pakkens indehold: 20 malebøger, 200 opskriftspostkort, 2 plakater A3, Guide til kampagnepakken.

Pakke 2:
Denne pakke anbefales til virksomheder hvor årets fuldkornsdag primært formidles til voksne/unge mennesker samt har et større antal deltagere. F.eks. kantiner, kommuner, sundhedscentre, højskoler o.lign.

Pakkens indhold: 40 vognmønter, 350 opskriftspostkort, 4 plakater A3, Guide til kampagnepakken.

OBS. Denne kasse indeholder små dele, som mindre børn ikke skal håndtere.