Bliv frivillig
Har du lyst til at blive frivillig og hjælpe os med at udbrede kendskabet til fuldkorn?
Vores frivillige har vidt forskellige baggrunde og hjælper os på forskellige måder. Nogle kommer tit og besøger os i København, mens andre hjælper os fra fjernere dele af landet.
Send Rikke Neess en mail på neess@cancer.dk, hvis du har lyst til at give os en hånd.
Her kan du læse om vores fuldkorns-frivillige
Betina Herskind Frandsen
Jeg er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom med speciale i human ernæring fra Suhrs Seminarium. Via mit firma SundMad.lige.nu arbejder jeg for at udbrede kendskabet til sund mad på en sjov og nem måde. Ved hjælp af foredrag, temadage og kurser, inspirerer og motiverer jeg børn og voksne til at leve sundere og spise sundere mad. Det er på den måde vi bliver gladere, og det gør vores krop også

Dorthe Bruun
Kommunikation, kundeservice og salg har været mine arbejdsområder i de sidste 15 år, hvor jeg har arbejdet i mange forskellige brancher. Efter kræft i familien tog jeg mit liv op til revurdering og tog orlov. Her fik jeg blandt andet indsigt i Kræftens Bekæmpelses arbejde og fik lyst til at gøre en forskel. Har netop afsluttet projektet ”Erhvervsambassadører” for projektchef Finn Christensen i Kræftens Bekæmpelse og søger nu udfordringer som frivillig hos Fuldkornspartnerskabet.
I min fritid er jeg en aktiv sportspige med hang til hurtige racercykler, sund livsstil og masser af frisk luft.

Susanne Lyse-Petersen
Jeg er 26 år og bor på Østerbro i København. Er uddannet Professionsbachelor i ernæring og sundhed fra Suhrs Seminarium med speciale i human ernæring. Jeg har valgt at blive frivillig hos Fuldkornspartnerskabet, fordi jeg blev fanget af fuldkornskampagnen og dens fokus på at få folk til at spise sundere.
Jeg har altid været interesseret i at undersøge hvordan vi ved en sundere livsstil kan være med til at forebygge sygdomme. Jeg brænder for at arbejde med forebyggende indsatser og har altid været glad for, at hjælpe andre mennesker. Det frivillige arbejde giver mig gode erfaringer, og jeg kan bruge min uddannelse meget i det arbejde jeg udfører for Fuldkornspartnerskabet.

Maria Gamborg
Jeg er autoriseret klinisk diætist og rygestoprådgiver. Jeg har en bred faglig interesse i diætetik og ernæring indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Det er vigtigt, at befolkningen har kendskab til de officielle anbefalinger, herunder den nye anbefaling om fuldkorn i kostrådet ”Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag”. Derfor bidrager jeg som frivillig med at øge vidensniveauet omkring de helbredsmæssige fordele ved fuldkorn. Det er vigtigt at det sunde valg er det lette valg, derfor ønsker jeg at udbrede kendskabet til fuldkornslogoet for at hjælpe forbrugerne til at vælge de rigtige produkter, når de handler.

Charlotte Høi
Jeg er 22 år og kommer fra Als i Sønderjylland. Jeg studerer Prof. Bach. i Ernæring & Sundhed med speciale i Cateringledelse i Sorø. Jeg synes fuldkornsbudskabet er en perfekt vej til en sundere og gladere livsstil,. Jeg fik en rigtig god oplevelse med fuldkornskampagnen, da jeg serverede fuldkoldkornsgrød 2,0 på Dyrskuet i Roskilde 2009. Her fandt jeg hurtigt ud af, at forbrugerne ikke er helt afvisende overfor retter og fødevarer med fuldkorn, hvilket har givet mig blod på tanden til at blive frivillig i fuldkornspartnerskabet.
I min fritid er jeg spring – og rytmeinstruktør, da min personlige holdning til et sundere liv, for ung som gammel, også inkluderer fysisk aktivitet
Line Munkholm Hansen
Jeg er 24 år og læser ernæring og sundhed på Ankerhus seminarium i Sorø. Jeg er frivillig i fuldkornspartnerskabet, da jeg mener i har et vigtigt budskab, som skal ud til flere end de små 6%, der allerede får nok fuldkorn. Jeg har brugt materialerne til et foredrag om sunde madpakke, jeg afholdte på Ringsted bibliotek. Og jeg slår et slag for fuldkorn, som madskoleinstruktør på Bornholm og vil gerne lave endnu mere.

Anne Bugge Thomsen
Jeg studerer Ernæring og Sundhed på VIA University College i Århus - med speciale i Human Ernæring.
Jeg mener, at det skal være let at vælge det sunde valg som forbruger, og derfor har jeg meldt mig som frivillig til Fuldkornspartnerskabet, hvor jeg ønsker at få det gode budskab om fuldkorn og fuldkornslogoet ud til befolkningen.

Mie Bjørn
Jeg er 23 år og lever til daglig et aktivt og sundt liv og vil gerne læse ernæring og sundhed på Metropol til sommer. Interessen for sundhed er stor, og jeg tror på, at det er en livsstilsændring, og ikke en begrænset tidsperiode med regler og forbud. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at sundheden er let tilgængelig for alle. Og derfor er jeg frivillig i fuldkornspartnerskabet, da jeg gerne vil støtte op om at vise befolkningen de små og lette ændringer til et sundere og bedre liv.
Betina Ørting Kristiansen
Jeg er uddannet cand.mag. i international virksomhedskommunikation, med engelsk som hovedfag, og har erfaring som kommunikationsmedarbejder og projektlederassistent. For at skærpe mine kompetencer inden for projektledelse har jeg for nyligt gennemført et kursus i projektstyring på Niels Brock. Og det var i den forbindelse, at jeg stiftede bekendtskab med fuldkornspartnerskabet. Jeg har bl.a. skrevet en opgave, med fokus på fuldkorn i folkeskoler. For mig er det vigtigt at leve sundt og ikke mindst udbrede kendskabet til fuldkornslogoet blandt den danske befolkning. Det har jeg mulighed for som frivillig i fuldkornspartnerskabet.

Liselott Besser
Jeg studerer ernæring og sundhed på Suhr’s seminarium. Jeg har meldt mig til fuldkornspartnerskabet fordi, at jeg synes det er vigtigt at danskerne får noget mere viden om sundhed. Fuldkorn er i sig selv en god ting at have med i maden, men samtidig kræver det ikke så meget at få ind i dagligdagen. Min egen interesse går mange år tilbage, og jeg tror på at sundhed skal inkorporeres som en vane, og ikke bare en slankekur. Jeg ønsker at vi sammen får budskabet ud til befolkningen, så vi ikke ender med tilstande, som det er set i andre vestlige lande

Ida Steen
Jeg læser ernæring og sundhed på VIA University College i Århus og har derigennem fået en stor interesse for sundhedsfremme og forebyggelse. Jeg har meldt mig som frivillig, da jeg gerne vil være med til at fremme folkesundheden. Jeg synes, at fuldkornskampagnen er et rigtig godt initiativ, og jeg vil derfor gerne være med til at udbrede kendskabet hertil og motivere danskerne til at øge deres indtag af fuldkorn. Da det frivillige arbejde er meget studierelevant, håber jeg på at få erfaringer, som jeg kan bruge senere hen. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet
Edith Rasmussen
Jeg er 43 år og læser ernæring og sundhed på Suhrs Seminarium - med speciale i sundhedskommunikation. I forlængelse af min praktik i Fuldkornspartnerskabet fandt jeg det naturligt at fortsætte som frivillig. Evidensbaseret ernæringsvidenskab er fundamentet for mit virke, og med udgangspunkt i sundhedsfremme på arbejdspladsen har jeg særlig fokus på mænd og sundhed.
Fatma Al-Abaiji
Jeg er uddannet cand. scient. i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Jeg har arbejdet på Rigshospitalets Pædiatrisk Ernæringsenhed, hvor jeg blandt andet udarbejdede kostvejledningsmaterialer. Med de erfaringer jeg har, om hvordan vores kost har indflydelse på vores sundhed, brænder jeg for at udbrede kendskabet til de gavnlige effekter af fuldkorn. Derfor har jeg valgt at være en del af det frivillige team indenfor Fuldkornspartnerskabet for at få så mange som mulige tættere på et sundere livsstil.

Rbia Afzal
Jeg studerer cand. scient i Klinisk ernæring på Københavns Universitet og har erfaring både som sundhedskonsulent og projektleder for en rådgivning for unge med spiseforstyrrelser .Derudover er jeg frivillig i Ungdommens røde kors, hvor jeg arbejder med syge børn og unge . Pt er jeg igang med en ledelsesuddannelse samtidig med specialet for i fremtiden at kunne arbejde meget mere med projektledelse- noget jeg også håber at kunne bidrage med i fuldkornsprojektet. Det er enormt vigtigt for mig at sprede viden omkring fuldkornkampagnen da der er en masse helbredsmæssige fordele og et sundt og nemt valg i hverdagen hvor alle kan være med.

Marianne Sommer
Jeg læser Ernæring og Sundhed på Ankerhus seminarium i Sorø – studieretning Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Som frivillig vil jeg være med til at fremme folkesundheden og udbrede kendskabet til fuldkornskampagnen. Jeg mener, at det skal være lettere at træffe det sunde valg som forbruger - og dermed opnå et større indtag af fuldkorn. Jeg har deltaget som instruktør på 4H madskole, da jeg bl.a. mener, at fedme og inaktivitet hos børn bør forebygges med formidling.

Line Maria-Louise Hansen
Jeg læser Human Ernæring på Professionshøjskolen Metropol på 6.semester. Jeg har meldt mig som frivillig på fuldkornskampagnen, fordi det giver mig en fantastisk mulighed for at bruge min viden og samle erhvervsmæssig erfaring. Fuldkornskampagnen har virkelig sat fokus på vigtigheden af fuldkorn i kosten, og jeg glæder mig meget til at gøre en indsats for at sprede budskabet. Fuldkornslogoet gør det let for forbrugeren at vælge de rigtige produkter, og jeg mener, at det er denne synlighed og gennemskuelighed, der skal til for at hjælpe danskerne med at få sundere madvaner.

Christina Pedersen
Jeg er 21 år og studerer ernæring og sundhed på Ankerhus seminarium i Sorø. Jeg har meldt mig som fuldkornsfrivillig, da jeg gerne vil yde en indsats for at danskerne får en større viden om sundhed - på en sjov og lærerig måde. Herunder vil jeg gerne være med til at udbrede kendskabet til fuldkorn og fuldkornslogoet, så det bliver lettere for forbrugerne at vælge det sunde valg.
Pernille Lærke Bjørndal Hollænder
Min erfaring har vist mig, at det ofte opfattes som ”svært” eller ”kedeligt” at leve sundt. Men med fuldkorn kan vi gøre meget for vores helbred og velvære - med en relativt lille indsats og uden, at det bliver kedeligt. Det er bestemt et budskab jeg gerne vil være med til at sprede. For her kan alle være med, og fuldkorn har vi alle brug for. Jeg læser cand.scient. i Human Ernæring på Københavns Universitet, men har siden 2006 som prof. bach. i ernæring og sundhed beskæftiget mig med livsstilssygdomme hos den voksne befolkning, overvægt hos udsatte børn og unge samt undervisning i småbørnsernæring på dagplejeruddannelsen.
Mie Normand
I sommeren 2011 afsluttede jeg STX. Og i mit sabatår meldte jeg mig som frivillig for fuldkornskampagnen. I fremtiden vil jeg gerne studere ernæring og sundhed på metropol, såfremt jeg kommer ind, og ellers er planen at læse til folkeskolelærer. Jeg vil gerne være fuldkornsfrivillig, da jeg på egen krop har mærket, hvor vigtig fuldkorn er. Ens mave fungere bare bedre med en masse fuldkorn. Det er et rigtig vigtigt budskab at få ud til befolkningen, da jeg tror, at der går mange uvidende rundt og har smerter i deres maver, uden at vide hvorfor. Dét kan fuldkorn lave om på, er min erfaring!




