Tacos med torsk og limedressing

Denne opskrift lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Denne opskrift er udviklet af kokken Martin Guf

Fremgangsmåde

Bland majsmel, fuldkornshvedemel og vand sammen til en klump. Lad det hvile i 20 minutter. Del det herefter i 12 små boller. Rul bollerne ud mellem 2 fryseposer. Steg dine tacos på en pande.

Del torsken i 8 ”nuggets”. Bland mel sammen med salt og røget paprika. Vend fisken i mel, æg og derefter i rasp. Steg dine torskenuggets på en pande i olie.

Bland mayonnaisen sammen med saften fra de to lime.

Server med koriander og fintsnittet kål.

Ingredienser

4 personer
Tacos
3 dl majsmel (evt. fuldkornsmajsmel) 1 dl fin fuldkornshvedemel 3,5 dl kogende vand
Torskenuggets
600 gram torsk 1 dl rugmel 1 stk pisket æg 2 dl rasp salt og evt. røget paprika 6 spsk smagsneutral olie
Limedressing
1 dl mayonnaise saft fra 2 stk lime
Tilbehør
200 gram fintsnittet kål koriander

Flere hovedretter med fuldkorn