Ølandsfalafler

Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.

Fremgangsmåde

Hak løg, hvidkål og basilikum fint.

Skær parmesan i små tern og pres de 3 fed hvidløg.

Kør alle ingredienser i en foodprocesser i 4-5 minutter, indtil det er blevet til en lind dej.

Varm en pande op til middel varme og tilsæt lidt olie af gangen.

Form falaflerne som frikadeller og steg dem i 3-5 minutter på hver side.

Server med en salat eller med ølands-tabbouleh (se opskriften herunder).

Ingredienser

4 personer
300 g (ukogt vægt) hele ølandshvedekerner udblødt i koldt vand natten over (Bliver til ca. 500 g udblødte kerner) 2 stk æg 50 g parmesan 2 håndfulde basilikum 2 stk løg 3 fed hvidløg 100 g hvidkål 100 g fuldkornslogomærket hvedemel 3 g salt 40 g olie til stegning

Flere hovedretter med fuldkorn