Burger med bønnebøf

Denne opskrift lever op til fuldkornslogoet.

Bønnebøf

Kom havregryn, salt, rødløg, hvidløg og persille i en foodprocessor og blend indtil det har en finthakket konsistens. Kom de drænede bønner i og blend igen til det samler sig til en grov masse. Lad massen stå i ½ time og samle sig.

Form massen til 4 bøffer med fugtige hænder og steg dem i olie ved middelvarme til de er brune på begge sider (ca. 4 minutter per side).

Burgeren

Mos avocadoen til en grov creme, skær grøntsagerne i passende stykker, rist burgerbollerne og saml alle ingredienserne til en lækker burger.

Tip

Er du mere til en traditionel burger, kan bønnebøffen erstattes af 4 oksebøffer af magert oksekød (vær da opmærksom på, at opskriften ikke lever op til fuldkornslogomærket).

Varier desuden burgeren ved at komme ketcup i eller tilsæt krydderier og krydderurter i bøffen.

Ingredienser

4 personer
4 fuldkornslogomærkede burgerboller 1 avocado (120g) 3 tomater (160g) 1 salathoved (120g) ½ agurk (60g) 2 dåser kidneybønner (480g drænet vægt) 100 g havregryn 1 rødløg 2 fed hvidløg 4 g salt 1 håndfuld bredbladet persille 1½ spsk olie

Flere opskrifter med fuldkorn