


Hvor meget skal jeg have?
Spis 75 gram fuldkorn om dagen
Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 gram om dagen.
Anbefalingen indgår i de 8 officielle kostråd.
Læs mere om de 8 kostråd
Anbefalingen er baseret på at man i gennemsnit spiser 10 MJ om dagen. MJ står for 1000 Kilojoule (kJ). Kilojoule fortæller hvor meget energi, der er i maden.
Læs mere om mad og energi
Hvor meget er 75 gram fuldkorn?
For at få den anbefalede mængde er en portion havregryn og 1-2 skriver rugbrød nok. Men der er mange andre måder at få fuldkorn på. På billederne til venstre kan du se eksempler på hvor meget du skal spise for at få 75 g fuldkorn.
De skal have mindre fuldkorn
For personer, som ikke spiser så meget, er anbefalingen 40-60 gram om dagen. Det er f.eks:
• Børn
• Ældre personer
• Mennesker, der er på slankekur
• Mennesker med nedsat appetit
Vi får for lidt
Kun 6% af den danske befolkning spiser de anbefalede 75 gram om dagen. I gennemsnit spiser danskerne ca. 30 gram fuldkorn om dagen. Det er altså knap halvdelen af den anbefalede mængde. Børn og ældre er de befolkningsgrupper, der i gennemsnit spiser mest fuldkorn – mens særligt de 14-24 årige spiser meget lidt.
Fuldkorn går hånd i hånd med frugt og grønt
Undersøgelser viser, at personer som spiser meget fuldkorn også spiser mere frugt og grønt sammenlignet med dem, der ikke spiser så meget fuldkorn.
Læs mere om befolkningsgrupper og spisevaner på side 86 i DTU Fødevareinstituttets rapport.




