Hvorfor spise fuldkorn?

Der er mange gode grunde til at spise mere fuldkorn. Læs her hvad fuldkorn er godt for.

Du spiser mindre

Undersøgelser viser, at fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten.

Godt for fordøjelsen

Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang.

Det forebygger sygdomme

Spiser du hele korn i stedet for korn, hvor man har fjernet mange dele, kan du forebygge mange alvorlige kroniske sygdomme. Fuldkorn rummer vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer, som er vigtige i forhold til at forebygge sygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme og visse former for kræft.

Hånd i hånd med frugt og grønt

Undersøgelser viser, at personer som spiser meget fuldkorn også spiser mere frugt og grønt sammenlignet med dem, der ikke spiser så meget fuldkorn.

Fakta

Det er hele kornet, som er sundt. Man ved endnu ikke hvad det præcist er i det hele korn, som giver de gode sundhedsgevinster. Derfor er det vigtigt, at de produkter du spiser, indeholder hele kornet – også selvom kornet er malet til mel.

Hvor mange får nok fuldkorn?

Kun 30 % af den danske befolkning får den anbefalede mængde på 75 gram fuldkorn om dagen.

Over 19.000 følgere på Facebook

facebook alt
Få de seneste opskrifter og deltag i konkurrencer og events.

Mere om fuldkorn

7 myter om fuldkorn
Myter er til for at blive punkteret!
Spis fuldkorn
Det er nemt at få 75 g fuldkorn om dagen.
Materialer og viden
Her kan du få et samlet overblik over viden om fuldkorn og sundhed.
For Fagfolk
For kantiner, håndværksbagere og ernæringsprofessionelle.
Fuldkornslogoet
Alt om fuldkornslogoet.
Hvad er fuldkorn?
Læs mere om fuldkorn