Kantiner

Vi har gjort det nemt for kantiner og storkøkkener at sætte fokus på fuldkorn. Find informationer, relevante materialer og inspiration i kantinepakken her på siden.

Fuldkorn på menuen i kantiner

Når du serverer mad med fuldkorn i kantinen, kan du bruge det orange fuldkornslogo. På den måde gør du det nemt for dine gæster at vælge fuldkorn. Inden du begynder at bruge logoet, skal du sætte dig grundigt ind i reglerne for, hvordan logoet må bruges – læs om fuldkornslogoet.

Brug gerne fuldkornslogoet, men hjælp os med at passe godt på det.

Opskrifter

Find inspiration blandt vores opskrifter, men brug ikke fuldkornslogoet ud for maden. Læs mere i uddannelsesmaterialet.

Nudge din kantine og få medarbejderne til at spise mere fuldkorn

Kræftens Bekæmpelse giver her 5 fifs til nemme måder at få medarbejderne til at spise mere fuldkorn.

Hent denne kantineflyer og få inspiration til mere fuldkorn i kantinen

kantineflyer

3 hurtige tips

#1 Servér mad der lever op til fuldkornslogoet

Først og fremmest skal du selvfølgelig være sikker på, at du serverer brød, ris, pasta, morgenmadsprodukter eller andet, der lever op til fuldkornslogoet. Der findes et hav af fuldkornsprodukter, så husk at spørge efter fuldkornslogoet hos dine grossister.

#2 Fortæl gæsterne, at der er fuldkorn på menuen

Når du bruger fuldkornslogoet i kantinen, er det et krav, at du ophænger information til gæsterne i kantinen om, at Fødevarestyrelsen anbefaler at man spiser 75 gram fuldkorn om dagen.

#3 Sæt dig grundigt ind i reglerne

I uddannelsesmaterialet "Lær mig om fuldkorn - et undervisningsmateriale til kantine- og køkkenpersonale" er reglerne beskrevet. Her får du også mere information om fuldkornslogoet, kriterierne bag logoet, en forklaring på hvad fuldkorn egentlig er for en størrelse, og hvorfor det er så vigtigt, at vi spiser nok fuldkorn. Har du spørgsmål til materialet, kontakt Martine Kjærsgaard Larsen.

Kantinepakken

Kantinepakken gør det nemmere at sætte fuldkorn på menuen. Få tips og tricks til at sætte mere fuldkorn på menuen, få inspiration til lækre opskrifter med fuldkorn, og lær hvordan du bruger fuldkornslogoet rigtigt i kantinen. Download også skilte til kantinen.

Uddannelsesmateriale

Fuldkornslogoet

Tips og tricks til mere fuldkorn på menuen

Skilte med fuldkornslogoet

Produktliste til inspiration

Test din viden om fuldkorn

Tag vores fuldkornsquiz, og find ud af hvor meget du ved om fuldkorn. Hvis du svarer korrekt på alle spørgsmålene, sender vi dig et badge - så ved dine kunder det er dig, de kan spørge om fuldkorn!

fuldkornsbadge

Hvad er fuldkorn?
Læs mere om fuldkorn
Hvorfor spise fuldkorn?
Gode grunde til at spise fuldkorn
Spis fuldkorn
Det er nemt at få 75 g fuldkorn om dagen.
7 myter om fuldkorn
Myter er til for at blive punkteret!
Fuldkornslogoet
Alt om fuldkornslogoet.
Bliv fuldkornspartner
Se dine fordele som fuldkornspartner